Min kære lille pige. Så nåede jeg ikke at komme og besøge dig i dag, men jeg skulle have lavet Sidse og Jans invitationer færdige. Det blev de heldigvis, så i morgen kan jeg gå til tiden og nå ned til dig mens det er lyst. Det var godt at Far så til gengæld nåede at besøge dig og lave en kær lille snemand til dig. Tænk en gang, at det er din første! Det kan jeg slet ikke komme mig over. Du skulle da have haft mange flere. Ligesom den jeg lavede ude på terrassen sidste år og som stod og kiggede ind af terrassedøren i flere uger. Heldigvis havde han taget billeder af den. Jeg håber den stadig er der i morgen når jeg kommer. Han havde også købt smukke fine orange blomster til dig. Han er en god far.

Jeg har været lidt stresset på det seneste. Lidt for meget arbejdspres eller også er det Sidses invitationer, eller tanken om dem og det meget bøvl jeg har haft med at få dem printet rigtigt. Nu er de i hvert fald ude af døren og det føles godt, men hvad hjalp allermest og hvad faktisk nærmest har kureret mig (ud over Lones akupunktur), var at få lov at se programmet '99 år og evig ung' på DR1 i aften. Jeg har netop haft fornøjelsen og så var det at jeg besluttede mig for at blive lige så frisk og livsglad som Ellen fra Pilehuset, når jeg bliver gammel. Sådan en alderdom jeg kan kun glæde mig til. Jeg grinede helt oprigtigt og ned i maven og alt den dårlige stress, der havde siddet i mellemgulvet og de mange spændinger som har siddet i nakken på mig hele dagen forsvandt. Virkningen fra gårsdagens akupunktur fik for alvor lov at træde i karakter. Hvor var det dejligt at mærke. Jeg har været i et rigtig dårligt og stressende humør hele dagen og selvom jeg virkelig har prøvet at slippe det, var det ikke før jeg fik rørt lattermusklerne at det lettede.

Stressende fridag. Hos Lone for at få lidt nåle. Det virker allerede som om hun har taget toppen af stressen. Hun kan altså noget.

Eftermiddagshygge hos Line, Thor, India og Lillen med suppe og gåtur på Assistens.

Frivilligt arbejde. Jeg tror jeg ville gøre det, selvom jeg ikke fik nogen penge for. Det gør jeg næsten også. Det er ikke meget der er gået ind på lønkontoen endnu – faktisk tror jeg ikke der er gået nogen ind endnu. Det hele er betalt i naturalier. Sådan set fint nok. Jeg gør det fordi jeg synes det er sjovt. Mit arbejde ser jeg desuden som en gave fra dig. Havde det ikke været for dig, min lille pige, havde jeg nok ikke arbejdet i en børnetøjsbutik. Du har efterhånden givet mig så mange store gaver og jeg er dig evigt taknemmelig. Jeg tænker at jeg som tak, bør holde ved og ud og ikke tabe livsmodet. Jeg vil bevare det livsmod som du har givet mig. Jeg håber vi snart kan gøre dig til storesøster og med dine søskende, skal din historie leve videre. Så længe du lever i vores tanker, lever du! Du vil altid leve i mit hjerte.

Den der lever i hukommelsen hos sine kære, er ikke død, kun fjern; død er kun den, der bliver glemt.
Immanuel Kant

Tour de Christiansborg sammen med hele familien. Først ’Kongerækken i Kunsten’ i repræsentationslokalerne og bagefter i hullet for at se Ruinerne. Elisabeths mormor og morfar havde en yndig lille kurv og et lille lys med til hendes have.

Bodil på besøg med en lille blå viol til Elisabeth. Dejligt at vise hendes fine sten og hyggelige eventyrhave frem. Det er ikke mange der kommer, så det er så rart når nogen viser interesse og gerne vil besøge vores lille datter.

Fridag. Femte dagen for min menstruation, så jeg var lige et stop forbi Jørgen og få en pakke p-piller med hjem. Virker ret fjollet at tage p-piller når jeg gerne vil være gravid, men det giver selvfølgelig god mening når det er for at gøre mig klar til næste forsøg. Bagefter i Panduro og køber lidt ind til Sidse og Jans invitation.

Happy Valentine min lille skat! Det var dejligt at stå op til røde hjerter over hele stuegulvet. Du fik også et par stykker af Far, da vi mødtes hos dig efter arbejde.

Hvor jeg dog nyder at være tæt på de store følelser sammen med de andre mødre. Sammen med dem lever vores børn og jeg nyder det og bliver fyldt af glæde og et kæmpe overskud. Sammen med dem er du nær.

En tur ved vandet i sol, frost og bidende kuling gør nogen gange rigtig godt. Det var vist lige hvad vi trængte til.

I går holdt Pernille sin årligt tilbagevendende fødselsdagsmiddag. Jeg havde overhovedet ikke lyst og var egentlig ikke i humør, men heldigvis tog jeg af sted alligevel, for det endte med at blive hyggeligt som altid. Det er en god tradition. Denne gang i hendes nye lejlighed.

8 måneder. Tillykke med dagen min pige. Tænk en gang – alt det du ville have kunne nu. Du ville have været en rigtig lille gavtyv der ville have kravlet rundt og siddet i den høje stol og spist selv. Vi ville have haft en masse sjov. Gået og glædet os til sommer, så vi igen kunne komme ud i haven. Uden for er det koldt og vinter. Der er sne på dit gravsted. Det var blevet mørkt inden jeg kom ned for at tænde et lys for dig, men i morgen skal du have blomster. Jeg savner dig og alt det vi skulle have lavet sammen.

I morgen ville du være fyldt 8 måneder. Hver gang jeg støder på et barn på den alder tænker jeg på at vi kunne have haft verdens dejligste unge på 8 måneder lige nu.

Jeg tror jeg er havnet i verdens dybeste hul. Jeg røg lige lugt ned i det dybeste hul og så lige lidt længere ... Jeg har rejst mig mange gange før, så jeg ved jeg nok også skal komme op igen, men for fanden! Jeg synes efterhånden at min kvote burde være opbrugt. Lige i disse dage kan det være svært at forstille sig at det nogen sinde vil lykkes for os. Faktisk er vi kommet dertil, at vi er begyndt at overveje om vi mon bare skulle droppe alt det her og satse på at adoptere. Der er mange aspekter i den sag og noget der kræver tid og en god mavefornemmelse. Lige nu, kan håbet om en biologisk lillebror eller lillesøster dog ligge på et meget lille sted.

Jeg har måtte blive hjemme fra arbejde i dag og har været inde på fertilitetsklinikken for at få 2 liter væske i et drop i hånden, samt en indsprøjtning med ægløsnings¬hæmmende hormon, som burde stille hele processen lidt i bero. Lige nu føles det godt nok ikke sådan. Min mave er helt udspillet af væske, så den er godt øm og kan vel nærmest sammenlignes, i størrelse, med en i 6. måned, så jeg har måtte finde mine gravidbukser frem igen. Selvom min mave ser dejlig gravid ud igen, føles det ikke sådan, skulle jeg lige hilse og sige! Puha! Jørgen var ikke glad ved situationen og undskyldte mange gange at han ikke havde tænkt på at give mig den allerede i mandags da vi aflyste det hele. Det er hvad det er. Jeg er meget mere ked af at det måtte gå så galt at vi blev nødt til at aflyse. Øv!

Egentlig synes jeg vi klarer dagen og vejen overraskende godt, alt taget i betragtning. Nogen gange knækker filmen dog og det gjorde den så lige i dag. Efter mange måneders venten, var vi endelig i gang igen med et nyt fertilitetsforsøg. Vi var kommet så langt at jeg skulle have taget æg ud i på onsdag – og så bliver det aflyst! Jeg havde frygtet det, men troede oprigtigt at det ville lykkes denne gang.

Jeg var top tunet parat og havde brugt en formue på akupunktur- og zoneterapibehandlinger. Jeg er SÅ træt af hormoner og indsprøjtninger på bestemte tidspunkter! Jeg spiser et hav af vitaminer og alt det rigtige mad, masser af grønsager og ingen sukker og jeg ikke så meget som dufter til alkohol – jeg kan simpelthen ikke gøre det bedre end jeg gør – og så bliver forsøget aflyst pga risiko for overstimulering. Jeg er SÅ træt af min krop og af at lægerne ikke snart kan finde ud af tæmme den, så vi kan komme videre. Denne gang havde jeg dannet så mange ægblærer, at det ikke var forsvarligt at fortsætte – og der var endda taget højde for mine eksplosive æggestokke. Jeg var blevet fulgt meget tæt og har måtte rende fra arbejdet i tide og utide for at blive scannet i de sidste par uger. Var vi fortsat, var jeg højst sandsynligt endt på hospitalet lige som sidst, så det er jo nok den bedste beslutning, mit helbred taget i betragtning. Det er bare svært at acceptere at der nu kommer til at gå 2 måneder inden vi kan komme i gang igen. Jeg er træt – meget træt af det hele og af ikke at have min elskede lille datter hos mig. Jeg fatter simpelthen ikke hvorfor vi ikke kunne få lov at få beholde vores lille barn vi har drømt om i så mange år. Tænk at vi skal alt det her igennem igen og så kan vi ikke en gang være sikre på at det vil lykkes.

Nu må vi så bare se fremad – igen. Vi kan ikke rigtig gøre andet. Op på hesten igen. Jeg synes ikke jeg laver andet. Sådan har vi levet i 4 år inden jeg blev gravid med Elisabeth og havde egentlig ikke troet at vi allerede skulle sidde i suppen igen så hurtigt efter. Det var et kort eventyr. Vi fik, i et lille glimt, lov til at opleve det vi har drømt om i så mange år. Det var bestemt det hele værd og det er også det der driver os videre. Alligevel fatter jeg nogen gange slet ikke hvordan jeg stadig magter at stå op om morgenen. Lige i morgen ved jeg heller ikke om jeg faktisk magter det. Jeg har taget fri og mener bestemt jeg trænger til det.

Jeg tror på livet og på alt det gode og vi skal nok også finde glæden igen, men før der ligger en lille ny spire i min mave, som kan give os lidt håb om en fremtid, tror jeg ikke vi rykker os synderligt.

Dagens situationsrapport var ikke videre positiv – men sådan er det nu engang det står til her.

Mmmmm .... hvad skal jeg nu? Havde egentlig besluttet at vi ville melde afbud til barnedåben og tage til London, som først besluttet. Men nu ser tingene alligevel lidt anderledes ud. Christine vil gerne have at jeg står fadder. Der er jo ikke noget jeg hellere vil! Jeg havde jo bare ønsket at blive spurgt som det første og ikke først efter at have fået en halvhjertet invitation. Jeg forstår ikke helt hvad der foregår. Jeg har udbedt mig betænkningstid. Kevin hælder mest til at vi tager til London, men har intet imod at vi gør det en anden weekend i stedet, hvis jeg gerne vil med til barnedåben.

Så skal vores bryllupsdag også invaderes. Eliot skal døbes på vores bryllupsdag. Hvor ufedt! Kevin og jeg har længe snakket om at vi skal tage et eller andet sted hen i den weekend som vi plejer. Det er trods alt vores dag og en særlig en af slagsen. I år vores første som forældre. Jeg tror vi melder afbud og tager til London. Ærgerligt Eliot, men jeg ved egentlig slet ikke om jeg har lyst til at møde op med kunstigt smil og være selskabelig.

I dag har solen skinnet fra en skyfri himmel og der er forår i luften. Måske et godt tegn? Måske er lillesøster eller lillebror på vej? Kun du ved besked. Min lille Skat. Du fik en lille pandabjørn forleden dag. Det er en af de små ting jeg kan gøre for dig – passe dit lille sted og tale tit og ofte om dig, sørge for at du aldrig aldrig bliver glemt.

Har læst om assisted hatching og tænker at jeg vil forlægge sagen for Jørgen næste gang vi ses. Synes det er lidt mærkeligt at han slet ikke har bragt den tanke på banen, med alle mine mislykkedes IVF forsøg bag mig. Problemet kunne måske være at æggeskallen er for tyk, så ægget har svært ved at bryde ud og dermed sætte sig fast. Æggende har jo hver gang scoret topkarakterer, så hvorfor vil de ikke sætte sig fast?

Hvis du vil i verden frem, så læg æg! – Jørgens ord og det er ikke nødvendigvis specielt positivt. Det betyder at der er mange æg og det kan måske betyde at dette forsøg kan ende med en aflysning. Jørgen havde gode ideer til at undgå det, så nu skal jeg tage en meget lille dosis ægløsningshormon, som skulle gøre det af med de små follikler, samtidig med at jeg skal fortsætte med at tage ægløsningshæmmer. På mandag har jeg en ny tid, og så må vi se hvordan det ser ud. Noget er der i gang dernede, det er helt tydeligt, men jeg ikke indstillet på at aflyse. Denne gang er min krop top tunet parat og så skal det ikke bare aflyses. Jeg har i sinde at gå meget langt og er indstillet på at ligge på langs herhjemme hvis det er det der skal til. Jeg er allerede gået i gang med proteinpillerne. Jeg er rustet, så han kan bare komme an!

Jeg har god fornemmelse – og så alligevel ikke. Mmmmhhh ... hvad skal man tro? Måske skal jeg bare vente og se tiden an. Men når jeg allerede har diverse graviditetssymptomer er det lidt svært ikke at tro at det er et tegn i den retning. Sidste besøg hos Akupunktør Lone i dag inden ægudtagning. Besøger Jørgen i morgen, og så må vi se hvad han siger. Forhåbentlig kan han lægge en slagplan for æg ud og ind, så jeg ved hvad jeg kan forholde mig til. Her tænker jeg også i forhold til mine allerede planlagte feriedage i næste uge. Arbejdet vil gerne have et møde på næste fredag angående min tid og planlægningen af den. De kom mig lidt i forvejen, men nu må vi se hvad han siger. Jeg håber snart at kunne gøre Elisabeth til storesøster.