
Syrenprinsesse
Se der står juveler på nattens blanke bund
Se hvor engen lyser blødt og klart
Se de stolte birkes' sølvbetrukne silhuet
Højt over dem står Karlsvognen parat
Mælkevejens grænsebom står åben
La os ta herfra en lille tid
Syrenprinsesse
Fuldmånen står hvid
Fuldmånen står hvid
Der er bånd som binder for os begge to
Ingen kender friheden totalt
Men her er ingen regler, her ka vi la gro
Det som vi så længe kun har kvalt
Vi står kun til ansvar for hinanden
Lad os sammen stjæle os lidt tid
Syrenprinsesse
Fuldmånen står hvid
Fuldmånen står hvid
...
Tillykke med de 4 år min pige. Vi ses måske en dag.
Kys fra din mor
Min intention med denne side er, at fortælle historien om min lille sommerfuglepige, hvordan hun blev til, hendes alt for korte liv og sorgen der fulgte efter hendes død. Siden vil sandsynligvis være i stadig forandring og udvikling.
