Min intention med denne side er, at fortælle historien om min lille sommerfuglepige, hvordan hun blev til, hendes alt for korte liv og sorgen der fulgte efter hendes død. Siden vil sandsynligvis være i stadig forandring og udvikling.

lørdag, maj 13, 2006

Uge 38

Har så småt trukket op til vand i fødderne, men nu har jeg for alvor fået stolpeben. Hvor blev mine ankler lige af? Det værste er dog nok mine hævede og meget smertefyldte hænder. Av av!! Har fået akupunktur hos lægen. Det har taget lidt af hævelsen i fødder og ben, men det er stadig svært at sove for smerten i mine hænder, for ikke at tale om smerten når jeg bruger dem. Det er svært at spise og skrive.