Der er mange minder og forventninger forbundet med julen og tanken om at Elisabeth aldrig kommer til at opleve det har været meget hårdere end jeg havde forestillet mig. Jeg er glad for vores valg om at tage til USA. Kevins forældre har været gode til at lade Elisabeth fylde og i det hele taget få os til at føle og godt tilpas. De har et billede stående i entreen med et lille lys som vi har tændt hver dag. Vi har fået slappet af og i det hele taget bare hygget os og ikke lavet for meget - alligevel har det været hårdt.

Kevins søster gav os den allerbedste julegave af alle - et korsstingsbroderi med Elisabeths navn, fødselsdag og teksten: 'Life is not measured by the number of breaths we take, but by the moments that take our breath away' omkredset af alle dyrene fra kirkegården. Jeg brød fuld stændigt sammen og hun troede at hun havde gjort noget meget forkert, men det var jo kun fordi jeg blev så rørt! Jeg bliver fuldstændig overvældet af tåre når der er nogen der skænker vores datter opmærksomhed på den måde.