8 måneder. Tillykke med dagen min pige. Tænk en gang – alt det du ville have kunne nu. Du ville have været en rigtig lille gavtyv der ville have kravlet rundt og siddet i den høje stol og spist selv. Vi ville have haft en masse sjov. Gået og glædet os til sommer, så vi igen kunne komme ud i haven. Uden for er det koldt og vinter. Der er sne på dit gravsted. Det var blevet mørkt inden jeg kom ned for at tænde et lys for dig, men i morgen skal du have blomster. Jeg savner dig og alt det vi skulle have lavet sammen.
Min intention med denne side er, at fortælle historien om min lille sommerfuglepige, hvordan hun blev til, hendes alt for korte liv og sorgen der fulgte efter hendes død. Siden vil sandsynligvis være i stadig forandring og udvikling.
