Så skal vores bryllupsdag også invaderes. Eliot skal døbes på vores bryllupsdag. Hvor ufedt! Kevin og jeg har længe snakket om at vi skal tage et eller andet sted hen i den weekend som vi plejer. Det er trods alt vores dag og en særlig en af slagsen. I år vores første som forældre. Jeg tror vi melder afbud og tager til London. Ærgerligt Eliot, men jeg ved egentlig slet ikke om jeg har lyst til at møde op med kunstigt smil og være selskabelig.

I dag har solen skinnet fra en skyfri himmel og der er forår i luften. Måske et godt tegn? Måske er lillesøster eller lillebror på vej? Kun du ved besked. Min lille Skat. Du fik en lille pandabjørn forleden dag. Det er en af de små ting jeg kan gøre for dig – passe dit lille sted og tale tit og ofte om dig, sørge for at du aldrig aldrig bliver glemt.

Har læst om assisted hatching og tænker at jeg vil forlægge sagen for Jørgen næste gang vi ses. Synes det er lidt mærkeligt at han slet ikke har bragt den tanke på banen, med alle mine mislykkedes IVF forsøg bag mig. Problemet kunne måske være at æggeskallen er for tyk, så ægget har svært ved at bryde ud og dermed sætte sig fast. Æggende har jo hver gang scoret topkarakterer, så hvorfor vil de ikke sætte sig fast?