Min intention med denne side er, at fortælle historien om min lille sommerfuglepige, hvordan hun blev til, hendes alt for korte liv og sorgen der fulgte efter hendes død. Siden vil sandsynligvis være i stadig forandring og udvikling.

torsdag, marts 29, 2007

I dag har du fået endnu et påskeæg!! Sikke en overraskelse. Jeg kan ikke regne ud hvem det er du har haft besøg af. Det er ikke moster Sidse eller Christine – dem har jeg spurgt. Ja, du ved det selvfølgelig godt, men jeg kan ikke regne det ud. Måske er det Almas mor og far? På søndag kommer alle de andre børns forældre og jeg har købt ind til påskeæg til alle de andre børn – også dem der ikke har gættet dit gækkebrev. Eliot får også et selvom han ikke har fået noget gækkebrev.

Jeg var oppe hos Jørgen i går og det ser foreløbigt fornuftigt ud. Skal komme i morgen for at se hvornår jeg skal have ægløsningssprøjten.