Min intention med denne side er, at fortælle historien om min lille sommerfuglepige, hvordan hun blev til, hendes alt for korte liv og sorgen der fulgte efter hendes død. Siden vil sandsynligvis være i stadig forandring og udvikling.

mandag, marts 12, 2007

I dag var det en rigtig forårsdag. Solen skinnede og fuglene sang og jeg tror temperaturen var oppe omkring de 15 grader. Så jeg pillede jeg det meste af grannet af. Det var som om vejret indbød til det. Og så fik jeg desuden plantet de blomster du havde fået af Kirsten.