Denne nye graviditet er ved at gå mere og mere op for mig. Jeg har ikke rigtig kunne forholde mig – eller måske ikke ville forholde mig til denne nye graviditet. Det er nyt, så selvfølgelig er det lidt uvirkeligt, men det er samtidig som om at jeg savner Elisabeth endnu mere nu. Jeg vil bare have hende tilbage og tanken om aldrig nogen sinde at skulle holde hende i mine arme gør så afsindigt ondt – det er som om smerten er blusset op med fornyet styrke. Samtidig har jeg dårlig samvittighed over for den lille ært som vokser i min mave og som jo er et nyt lille menneske og ikke Elisabeth. Jeg kan godt mærke at det ikke bliver spor nemt at være gravid denne gang.
I går fik vi overstået Sidses polterabend. Tror hun havde en god dag, men jeg er helt smadret i dag.
Min intention med denne side er, at fortælle historien om min lille sommerfuglepige, hvordan hun blev til, hendes alt for korte liv og sorgen der fulgte efter hendes død. Siden vil sandsynligvis være i stadig forandring og udvikling.
