Det var i dag jeg skulle scannes for at få den endelige dom. Den lille ært var ikke vokset, så det er definitivt slut. Det vidste vi godt, men vi fik alligevel denne ekstra scanning i dag, da lægen gerne ville være 100% sikker. Det var han i dag. Så det var det.

Næste step bliver at jeg skal have foretaget en udskrabning og fik tilbudt at det kunne blive på mandag. Af bitter erfaring ved jeg dog at tingene ikke altid bare går som forventet for mig og hvis det skulle gå så galt at jeg får mange smerter og blødning i mange dage, frygter jeg, ikke at være bare nogen lunde oven på til Sidse og Jans bryllup næste lørdag. Derfor udbad vi os lidt betænkningstid. Lige nu tror jeg alligevel at vi vælger mandag, da jeg ellers skal vente helt til tirsdag den 29. – lige efter pinse. Jeg er parat til at få det 'overstået' og tænker at det er lige lovlig lang tid at vente næsten halvanden uge. Jeg overvejer lige hen over weekenden og så må vi se.

Vi er selvfølgelig kede af det – ingen tvivl om det. Vi var så småt begynde at tro på det, men samtidig har vi haft svært ved helt at forholde os til det og især andres snak om termin og fødsel. For os var der alt for meget der kunne gå galt til at vi kunne forholde os til noget så langt ude i fremtiden. Vi har efterhånden været så meget igennem, at vi ikke ville glæde os for tidligt. Alligevel savner vi vores lille ært og vil nok også tænde et ekstra lille lys den dag den skal fjernes.