Er gået i gang med en scrapbog over Sidses polterabend. Jeg har længe kredset om det og ikke rigtig kunne finde det rigtige fotoalbum. Det skulle ikke være for stort og samtidig være et jeg hurtigt kunne sætte billederne ind i. Min tanke var ikke at gøre for meget ud af det, men samtidig skulle det være lidt mere end blot en stak billeder i en Kodak kuvert. Elisabeths bog har jeg kredset om endnu længere og den har virkelig været svær at komme i gang med. Jeg tror det er fordi det skal være helt rigtigt når det handler om min elskede lille datter. Det kan ikke bare være et eller andet tilfældigt. Når det drejer sig om hende, er der intet der er godt nok. Jeg skal nok få den lavet. Det er jeg ikke i tvivl om. Det kræver bare et meget langt tilløb. At jeg ikke er kommet i gang endnu, var faktisk også noget af det jeg talt med Tom Kjær om. Hvad der kunne ligge bag. Måske handler det om hele forløbet. Den smerte der ligger i at dukke ned i det igen, er næsten ikke til at bære, og så har jeg haft svært ved at finde ud af hvordan den skal udformes. Har hele tiden forestillet mig at det skulle være en bog der fortæller om Elisabeth og hendes korte liv, fortalt som en slags dagbog, med billeder fra hver dag i hendes liv. At gøre det på den måde indebærer naturligt nok også en tydeliggørelse af hendes liv og død. Hvordan gør man lige det? Forløbet er det jeg har det svært ved, men på samme tid jo også det der udgjorde hendes liv.

Under alle omstændigheder gik jeg i gang med Sidses polterabend da jeg vidste at den ikke ville kræve det store. Jeg havde de billeder jeg havde de skulle bare sættes ind på en eller anden festlig måde. Den fik så med påklistrede bogstaver og sorte kanter i bedste scrapbookingstil og er faktisk blevet meget flottere end jeg havde forestillet mig. Det var godt at øve sig lidt og det kan godt være jeg tager en mere inden Elisabeths. Måske Kullen, Bornholm eller Provence? Provence har jeg faktisk ligget og ventet siden vi var der. Måske? Det var i hvert fald hyggeligt og noget jeg som jeg virkelig nød.

Elisabeths kusine skal hedde Emma. Kusine Emma og kusine Elisabeth. Det lyder da ret sødt, hva’?