Vi har haft en dejlig ferie, trods lidt for meget regn. Vi havde kun et par enkelte dage med sol, så vi fik ikke sejlet kano som planlagt, men så fik vi til gengæld travet nogen ture, læst nogen bøger og besøgt nogle museer. Bla Ljungberg Museet, som ligger i Ljungby (den nærmeste by med forretninger ca 20 km fra campingpladsen), der viser kunst af Sven Ljungberg, en lokal kunstner fra Ljungby. Hans hus ligger lige bag museet og jeg var så heldig at få et billede af ham. Han er 94 og stadig ganske produktiv. Ret fantastisk!
Vi var også i Växjö en dag og se glasmuseet om områdets glasproduktionshistorie og bagefter kørte vi til Kosta, hvor det ældste glaspusteri ligger. Desværre nåede vi ikke at se fabrikken, da vi ikke havde været opmærksom på at det var lørdag og at de derfor lukkede tidligt, men glas fik vi set i rigelige mængder, for de havde to store varehuse fyldt med Kosta Boda, Orrefors osv. Om aftenen så vi en moderne opførelse af Shakespears ‘Som man behager’ på friluftstscenen i Museumsparken. Det var en fantastisk afslutning. Men så var vi også trætte da vi endelig vendte næsen mod campingpladsen igen.
Småland er venligt, rent, stort og meget smukt. Det mindede os på mange måder om New Hampshire, hvor Kevins forældres sommerhus ligger, så det var samtidig dejligt hjemligt kan man næsten sige.
Vi kom hjem sent i går aftes, så i dag skal vi have vasket tøj, handlet lidt og forhåbentlig ikke så meget andet. Vi er lidt trætte efter en lang og udmattende tur hjem i går. Ja, det er ikke fordi der er særlig langt fra Småland, men vi havde planlagt at tage en omvej nedenom Malmø, da der er Malmøfestival i disse dage. Det skulle vi aldrig have gjort!!! Ca midt mellem Helsingborg og Malmø blev vi fanget i en kø så lang. Pga vejarbejde blev vi dirigeret ud på de mindste landeveje. Tæt søndagsmotorvejstrafik på en lille landvej. Jeg har aldrig oplevet noget lignende! Jeg tror vi sad der i 2 timer! Så da vi endelig nåede til Malmø var vi bare så trætte af det hele, at vi fik lidt mad og alt for meget larm og skyndte os hjem til vores lille Mao, som stod og ventede på den anden side af døren. Uh, det var godt at se ham igen og godt at komme hjem.
Min intention med denne side er, at fortælle historien om min lille sommerfuglepige, hvordan hun blev til, hendes alt for korte liv og sorgen der fulgte efter hendes død. Siden vil sandsynligvis være i stadig forandring og udvikling.
