Alle de smukke blomster fra kirken har pyntet i Elisabeths have lige indtil i dag. Så kunne de ikke mere. I stedet plantede vi rosen fra hendes mormor og morfar, en lyng og en anden fin blomst som jeg ikke ved hvad hedder, men den har nogen fine blålilla blomster der ligner små roser. Senere begyndte det at tordne og regne som jeg ikke har set det længe. Det er som hele verden og himlen græder med os – her på dagen efter urnenedsættelsen – lige som den gjorde dagen efter bisættelsen. Det er næsten helt symbolsk som vejret har skiftet karakter efter Elisabeth døde. Jeg kan slet ikke huske at vi har haft andet end sol og sommer mens hun levede.