I dag er det to måneder siden vores skat Elisabeth døde.
Pigerne fra efterfødselsgymnatikholdet har været på besøg til snak og sammenskudsfrokost på terrassen. Gad vide hvor længe sommeren har tænkt sig at holde ved? Gåturen tog os forbi Elisabeths have. Måtte derned igen senere, bare for at være lidt alene med hende. Det er noget andet at have besøgende med.
Det har været en dag i Elisabeths og alle de andre døde børns tegn. Det føltes helt rigtigt på den måde.
Min intention med denne side er, at fortælle historien om min lille sommerfuglepige, hvordan hun blev til, hendes alt for korte liv og sorgen der fulgte efter hendes død. Siden vil sandsynligvis være i stadig forandring og udvikling.
