I dag ville Elisabeth være blevet 4 måneder.
Dagen i dag er ikke meget anderledes end alle de andre dage. Jeg savner hverken Elisabeth mere eller mindre. Men jeg kan mærke at jeg bliver ked af alle de ting vi, på grund af tidens gang, bliver mindet om – de ting vi kunne have oplevet, men som vi aldrig vil opleve. Det er hårdt. Alt det vi aldrig fik, er nok noget der altid vil fylde meget. Heldigvis fylder glæden over alt det vi trods alt fik, også meget og jeg håber den glæde vil få overtaget og de andre tanker blive mindre. Sådan skal det være. De kære børn – de giver os så meget kærlighed. Jeg tror og håber med tiden at glæden over vores børn må blive den der fylder.
Min intention med denne side er, at fortælle historien om min lille sommerfuglepige, hvordan hun blev til, hendes alt for korte liv og sorgen der fulgte efter hendes død. Siden vil sandsynligvis være i stadig forandring og udvikling.
