Nu alt sneen er forsvundet kan man rigtig se alle vintergækkerne. Jeg gravede en lille klynge op fra haven som du har fået ned i din lille have. De ser noget så fine ud. Vintergækketid er desuden gækkebrevstid og jeg tænker at vi snart skal få skrevet et gækkebrev til alle de andre englebørn vi kender. Hvis de så gætter det er dig, skal de have et påskeæg og hvis de ikke kan gætte det, skal du have et. Mon ikke også vi burde skrive et til Mormor og Morfar?
Min intention med denne side er, at fortælle historien om min lille sommerfuglepige, hvordan hun blev til, hendes alt for korte liv og sorgen der fulgte efter hendes død. Siden vil sandsynligvis være i stadig forandring og udvikling.
