Jeg har i for sig været rigtig glad for at fylde mine dage med arbejde og hygge med mine arbejdskolleger. Jeg har været glad for den åbenhed jeg har mødt og især rummelighed, der har betydet at jeg stille og roligt har kunne finde mig tilrette i stolen igen. Glæden ved arbejdet indfandt sig derfor også forholdsvis hurtigt. Alligevel har jeg måtte sande, at jeg på det seneste ikke har kunne magte arbejdspresset. Ikke at arbejdspresset som sådan, har været større end hvad der burde kunne forventes, men min kapacitet er stadig på lavt blus og overskuddet er der derfor ikke meget at give af. Så lange arbejdsdage og lidt ekstra pres i forbindelse med diverse afleveringer, sammenholdt med min situation lige nu, er givetvis det der har væltet læsset for mig.

Så i dag har jeg måtte melde mig syg og har det faktisk rigtig fint med det. Det var åbenbart det der skulle til – en erkendelse af at det faktisk er ok at sætte sig selv i første række. Da beslutningen var truffet og jeg havde talt med arbejdet, var det som et åg blev løftet af min skuldrer. Jeg har givetvis haft for travlt og glemt mig selv og dig min lille datter. Jeg havde en drøm forleden dag der åbnede mine øjne for at jeg måske har forsømt dig lidt – eller at jeg i hvert fald ikke har brugt så meget tid sammen med dig som jeg måske havde brug for.

Jeg drømte at du levede. Midt i min stress kom jeg i tanke om at vi havde efterladt dig på en stor græs-eng der lå lige uden for vores hus (tænker at det måske kan være den der ligger i forbindelse med kirkegården). Efter en desperat søgning, fandt jeg dig liggende på maven i den bagende sol. Du var omtrent den alder som da du levede, men var alligevel stor nok til, meget besværet, at møve dig frem på maven. Solen bagte og du kunne ikke nå din flaske med vand. Jeg nærmest løb med hende tilbage til huset, hvor jeg trøstede dig og bare holdt dig i mine arme meget længe. Jeg var så ked af det. Pludselig var alt andet glemt. Kun du var vigtig. Selvom du ikke græd, var det tydeligt at du havde været overladt til dig selv og var mærket af det. Min stakkels lille pige. Jeg blev simpelthen så ked af det. Tænk at man kan drømme sådan.

Jeg har tit undret mig over at jeg ikke har drømt mere om dig – når du nu fylder så meget i min bevidsthed i løbet af dagen. Men måske kom du til mig i min drøm for at fortælle mig noget vigtigt. Jeg tænker at hvis jeg drømte om dig hver nat, ville budskabet fra dig måske ikke stå så tydeligt. Jeg bliver nødt til at tro på at der er en mening med tingenes udfald. Ja, man bliver altså nogen gange sådan helt religiøs. Jeg tror på dig min lille skat.

I dag fik vi en sød hilsen fra Kirsten. Hun er god til at huske Elisabeth. Hun havde sendt servietter med små sommerfugle, så nu vil vi tænke på hende når vi bruger dem.