’En person tæt på dig har haft sit at slås med. Du har været involveret og du har stået for trøsten. Det tunge efterlades bagude og et nyt kapitel kan begynde. Tid til at bygge op igen.’ Sådan står der i mit horoskop for i dag. En person tæt på mig ... mon det kan være mig selv eller muligvis Kevin? Jeg synes jeg kan mærke at et nyt kapitel står for døren. Det føles godt, tror jeg nok. Jeg er egentlig ikke bange for fremtiden. Det skal nok gå alt sammen. Jeg ser frem til at kunne gøre Elisabeth til storesøster. Det er bestemt noget af det der ville være med til at bygge op igen.

Det første år er altid det værste. Det hører man ofte blive sagt om nogen i sorg. Måske er der faktisk noget om det. Jeg synes i hvert fald at det er som om min sorg har ændret karakter efter Elisabeths 1 års dag. Jeg havde måske forestillet mig at de her 6 uger hvor hun levede ville blive rigtig svære at komme igennem. Det er ikke fordi det er nemt, men det er ikke værre end før hendes 1 års dag. Hun mangler jo stadig lige meget af den grund. Men hun er måske ved at finde sin plads? Måske er jeg ved at komme videre? Det lyder så skrækkeligt at sige, for jeg ville jo egentlig bare allerhelst være sammen med hende.