Der skal ikke meget stress til at slå mig helt ud. Blev kaldt på arbejde i går og efter at have stresset rundt efter en parkeringsplads, var jeg allerede godt oppe at køre inden jeg kom ind i butikken og at der så var drøn travlt fra jeg kom til jeg gik, bevirkede bare at jeg blev endnu mere stresset og ikke rigtig kunne komme ned igen og faktisk sov elendigt om natten. Jeg skal for alt i verden undgå at noget som helst stress. Det kan jeg slet ikke overkomme for tiden. Det bliver siddende i mig i lang tid efter. Fuldstændig unødigt. Jeg når hvad jeg når. Sådan er det! Noget jeg hele tiden må fortælle mig selv.

Efter min gåtur ned til Elisabeth var det som min stress lettede lidt. På engen mødte der mig et lilla hav. Det var så smukt! Min lille pige var nær og det føltes godt som altid.

’House Of Flying Daggers’. Kevin og jeg havde en date om aftenen. Den kinesiske film ’House Of Flying Daggers’ var i fjerneren, så Kevin og jeg havde indrettet os med stearinlys, te, jordbær og dyne og puder på hemsen. Det var rigtig hyggeligt og fordi regnen stod ned i stænger, var det ligesom at ligge i telt ... næsten. Måske lidt bedre.