I dag var vi på Bakken for at se Sigurds bjørnetime på friluftsscenen. Det var fantastisk – han er virkelig god – og samtidig var det frygtelig hårdt, for Elisabeth skulle jo have siddet på skødet og klappet med ligesom alle de andre børn. Selvom jeg sad og græd under det meste af forestillingen, så var tårerne blandet med et kæmpe smil, for Sigurd er virkelig helt fantastisk og selvom det kan virke som tortur, kan jeg slet ikke lade være med at opsøge sådan nogen ‘børneting’ for jeg elsker det virkelig. Vi havde en skøn dag sammen, på cykel og på bakken og bare sammen.
Min intention med denne side er, at fortælle historien om min lille sommerfuglepige, hvordan hun blev til, hendes alt for korte liv og sorgen der fulgte efter hendes død. Siden vil sandsynligvis være i stadig forandring og udvikling.
