Til ekstra check på Herlev, en dag for tidligt, da jeg havde haft tiltagende blødning og mange menstruationslignende smerter både søndag og mandag. Jeg havde fat i både vagtlæge, gyn afdeling og Line søndag aften fordi jeg var så bange for at jeg skulle have raget en underlivsbetændelse til mig. Det kunne lige passe at jeg skulle slutte af med sådan en omgang oven i hatten. Heldigvis så alt ud til at være i den skønneste orden. Har heller ikke blødt noget videre i dag, så jeg håber virkelig at det er overstået for denne gang. Nu skal jeg bare til at komme oven på igen. Jeg synes det holder hårdt. Er stadig frygtelig træt og kan næsten ikke klare nogen ting. Tror jeg må acceptere at det kommer til at tage en rum tid og så bare forsøge at overkomme en lille smule mere hver dag. Det skal nok gå.

I dag har det været dejlig sommerligt. Noget vejr der minder mig gevaldigt om Elisabeth. Hendes fødselsdag nærmer sig og det tydeliggøres af hendes lille dværgsyren der blomstrer så lifligt og hendes roser på terrassen der står med hundredvis af knopper som er ved at springe ud. Det tydeliggør livets gang og at det allerede er et helt år siden vores lille datter kom til verden og ændrede vores liv for altid. Hun bragte en lykke og en kærlighed med sig så stor som vi aldrig nogen sinde før har følt.

Som alle andre kommende forældre havde vi forestillet os at vi skulle fejre hendes 1 års fødselsdag med lagkage, flag og skøn lille unge på et år. Hun vil mangle lige så meget som hun mangler hver dag. Men fødselsdag det skal hun altså have alligevel. Derfor har vi inviteret de mennesker der har betydet noget for os i det forløbne år og dem der har taget vores lille pige til sig.