Min intention med denne side er, at fortælle historien om min lille sommerfuglepige, hvordan hun blev til, hendes alt for korte liv og sorgen der fulgte efter hendes død. Siden vil sandsynligvis være i stadig forandring og udvikling.

mandag, juli 23, 2007

Det undrede mig egentlig lidt at der ikke var flere der huskede Elisabeths dødsdag. For os ville det have betydet 10 gange mere at den dag blev husket frem for hendes fødselsdag. For os var det virkelig en bevægende dag. Det var jo der det hele var slut for altid og vi ikke skulle holde hende i vores arme mere og ikke mere passe hende og tage os af hende. Det var en dag med silende regn – ikke bare udenfor vores vinduer – men i vores hjerter og vejret understregede virkelig hvordan vi havde det.