Vi havde en trist og tung dag. Vi startede med at gå i kirke. Det var første gang vi har været der efter Elisabeths bisættelse. Ingen af os havde forestillet os en åbenbaring ved at tage af sted, men gudstjenesten var desværre ikke særlig spændende. Præsten gik mere op i at tale om dagens tekst ud fra datidens referencer, i stedet for at relatere den til noget nutidigt som man kunne forstå. Vi var glade for at det ikke var ham der bisatte Elisabeth, for det havde da været en ren katastrofe.

Bagefter gik vi hjem og jeg satte en ny portion af den berømte klister-bolledej over inden vi gik ned til kirkegården. På vejen plukkede vi en buket engblomster som vi blandede med hvide fresia fra blomsterhandleren. Det blev den smukkeste buket! Helt rigtig til vores lille sommerfuglepige. På vejen hjem stoppede vi hos biavlermanden ved Bredeværket og fik et nyt glas med hjem til det nybagte brød. Resten af dagen gik med at holde om hinanden og at snakke om vores lille datter, sende billeder til USA og at tale med hele den amerikanske familie der ringede. Det var en dag fyldt med mange tanker om før, nu og hvad der kommer. Uden for regnede det i stride strømme og indenfor havde vi tændt ekstra mange stearinlys som skabte en nærværende og meget intim stemning. Dagen blev så god som den nu kunne blive. Vi savner vores lille skat og hvor gjorde det dog ondt at nå til dagen hvor hun fløj bort.