I dag har jeg forsøgt at overvinde min højdeskræk. Kevin havde skrabet og slebet vinduerne udvendigt på 1. sal, som jeg så havde lovet at male. Jeg havde ikke den mindste mistanke om at jeg ikke skulle kunne klare den sag uden problemer, men da jeg tog første skridt op på stigen, kom jeg med ét i tanke om min skræk for højder. Puha, det tog sin tid at komme helt op på toppen. Jeg gjorde det og jeg malede vinduerne, men sidder nu her med ømme ben og arme, som stadig ryster en lille smule. Det var ikke sjovt, men nu er det gjort og er blevet ok.

Det er ved at ligne noget. Planen var hus- og haveprojekter i denne uge og det har været så dejligt at føle og se at der faktisk er sket en hel del.

I morgen pakker vi madkurven og tager på kanotur på Mølleåen. Det er min fødselsdag og jeg har bestemt at den skal foregå på den måde – min kære mand og mig og Mølleåen. Så vi har lånt naboens kano og skal bare trille den ned af bakken. Frygter lidt når vi skal retur ...