Selvom det efterhånden er ved at være lidt kedeligt at ligge her, vil jeg ikke vove at påstå at mit liv er kedeligt for tiden. Det sker virkelig noget! Først bliver jeg indlagt med overstimulation, som udvikler sig meget voldsommere end forventet, så bliver jeg fyret og nu er der så sket lidt af et mirakel. Jeg kunne ikke forstå at jeg blev ved med at have det så skidt, når lægerne blev ved at påstå at jeg var i bedring i følge alle mine blodprøver. Der viste sig at være en god forklaring – nemlig at hcg hormonet (som er det der i første omgang var skyld i min dårligdom, da det er det der bliver givet som ægløsningshormon) var begyndt at stige igen. Den eneste forklaring lægerne kunne give var en GRAVIDITET!!! Det var lidt af en overraskende nyhed, for hvordan kunne det dog hænge sammen? Der var jo ikke lagt ét eneste befrugtet æg tilbage igen. Den eneste forklaring er, at et af de to æg som var blevet tilbage ved ægudtagningen, måtte have ægløst sig og derefter er blevet befrugtet naturligt.
Indtil nu er tallet steget med en helt normal tilvækst og i går blev jeg desuden ultralydscannet for at konstatere om det sad hvor det skulle og selvom det var svært at se, dukkede der en lille hvid skygge op i livmoderen. Lægen bliver ved med at påstår at jeg er gravid, men jeg har nu stadig svært ved sådan helt at forholde mig til det og tør heller ikke helt tro på det endnu. Jeg venter hver dag at få en besked om at tallet ikke er steget som det skal.
Så at jeg stadig befinder mig her på 15. etage, har en ganske god forklaring. Og selvom det skulle få en lykkelig udgang, har det alligevel været en hård omgang. Her til morgen har jeg gået rundt – bare fordi jeg kunne – og lavet armbevægelser – bare fordi jeg kunne og så selvfølgelig for at få lidt gang i kroppen igen. Det er helt vildt så hurtigt ens muskler svinder ind og bliver til ingenting når man ligger i sengen som jeg har gjort i de sidste 14 dage. I går fik jeg tappet 3 liter væske fra maven og hvilken befrielse! Der er stadig en del liter tilbage endnu, men det er bedst hvis kroppen selv sørger for ‘udvandningen’, som de kalder det, frem for at man kunstigt går ind og fjerner det, så de ville ikke fjerne det hele. Men bare det, at det værste tryk er blevet taget af, gør virkelig en forskel. Hold da op! Nu kan jeg være til igen.
Min intention med denne side er, at fortælle historien om min lille sommerfuglepige, hvordan hun blev til, hendes alt for korte liv og sorgen der fulgte efter hendes død. Siden vil sandsynligvis være i stadig forandring og udvikling.
