I ethvert møde ligger der også et farvel ... Den sætning læste jeg fornylig og den ramte mig lige i hjertet. For hvor det rigtigt. Der vil altid ligge og vente et farvel på den ene eller anden måde. Sådan er livet. Det er omkostningen ved at leve, møde andre mennesker og elske om du vil.

Jeg kunne godt have brugt en hel del længere tid sammen med dig inden det der farvel kom anmassende. Det var slet ikke i orden og alt for tidligt. Vi havde jo kun lige lært hinanden at kende. Vi skulle have levet et helt langt liv sammen. Elsket, fjollet og oplevet hele verden. Sammen.

I dag er det din fødselsdag og du har været rigtig meget til stede. Der er blevet snakket, forundret og spurgt. Mest om hvordan du ville have set ud, hvor høj du ville have været, hvilken klasse du ville have gået i, hvilket kæledyr du ville have haft, om du havde fået lov til at cykle hjem fra skole alene … havde du levet i dag.

Der er mange spørgsmål og tanker der melder sig sådan en dag som i dag. Tænk – du, min lille store pige, ville være fyldt 9 år!!! 9 år er forbandet lang tid at leve uden sin datter. Men fejres skulle du selvfølgelig alligevel. Det var nok ikke lige den fødselsdag vi ville have holdt, havde du faktisk siddet for bordenden, hvor den lille lyserøde rose stod, men ikke desto mindre blev det en rigtig hyggelig en.

Der blev givet gaver, sunget fødselsdagssang, pustet lys ud og spist en masse fødselsdagskage. Der er ingen tvivl om at dine to små søskende rigtig gerne ville have haft dig som en levende storesøster. Det er ikke altid nemt at have en død storesøster. Jeg synes nu de gør det ret godt alligevel.

Aftenen i aften er smuk som altid. Jeg mindes ikke en eneste fødselsdag hvor vejret ikke har været fantastisk! I dag blev ingen undtagelse. Tillykke min lille skat! Endnu en dag uden dig.